OPPO har indgået et partnerskab med Elkjøp Nordic.
Aftalen gør virksomhedens smartphone-sortiment tilgængeligt i detailhandelen i Danmark, Finland, Sverige, og Norge.
Partnerskabet betyder, at OPPO’s sortiment bliver tilgængeligt hos Elkjøp Nordics landsdækkende butikskæder: Elgiganten i Danmark og Sverige, Elkjøp i Norge samt Gigantti i Finland. Hele produktporteføljen bliver tilgængelig, fra entry-level-modellerne i A-serien og mellemklassen i Reno-serien til flagskibsmodellerne i Find-serien.
Aftalen markerer en væsentlig udvidelse af OPPO’s tilstedeværelse i Norden. Som verdens fjerdestørste smartphone-producent kombinerer OPPO sin globale skala med stærkt teknologisk innovation og et bredt produktudbud til nordiske forbrugere.
Partnerskabet kommer på et tidspunkt med forandringer på det nordiske smartphonemarked, hvor forbrugerne søger alternative valgmuligheder både i mainstream- og premiumsegmentet. Med sine styrker inden for billedbehandling, design og AI bringer OPPO nyskabende teknologi ud til de nordiske forbrugere gennem Elkjøp Nordics stærke detailnetværk.
”Vi er glade for at byde OPPO velkommen til vores nordiske smartphone-udbud. Vores kunder forventer adgang til et bredt og konkurrencedygtigt udvalg af førsteklasses teknologi, og OPPO er en stærk tilføjelse til vores smartphone-sortiment,” siger Torkil Sagafos, Buying Director Telecom hos Elkjøp Nordic.
”Efter at have rejst meget i Kina har jeg oplevet OPPO’s innovation på tætteste hold, og jeg er utrolig imponeret. OPPO kan muligvis være et nyt navn for mange nordiske forbrugere, men hos Elkjøp Nordic har vi fuld tillid til brandets kvalitet og produkter. I og med at OnePlus trækker sig tilbage fra det nordiske marked, er vi overbeviste om, at OPPO bliver et stærkt og oplagt alternativ til de loyale OnePlus-kunder. De får samme ydeevne, innovation og premium-oplevelse, de forventer, kombineret med OPPO’s særlige styrker inden for billedbehandling og design. Vi glæder os til at gøre OPPO’s produkter tilgængelige for flere forbrugere i Danmark, Finland, Sverige, og Norge gennem vores lokale detailkæder.”
”Det nordiske smartphonemarked er under forandring, og OPPO er klar til at gribe muligheden. Gennem vores partnerskab med Elkjøp Nordic gør vi OPPO mere tilgængeligt på tværs af alle fire nordiske markeder og giver flere forbrugere muligheden for at opleve vores produkter,” siger Jeremy Geng, CEO for OPPO Nordics.
”Som et af verdens største smartphone-brands* har vi størrelsen, teknologien og produktporteføljen til at forpligte os langsigtet på det nordiske marked. Samtidig giver vores tætte forbindelse til OnePlus os en stærk forståelse for, hvad mange eksisterende OnePlus-brugere sætter pris på i deres smartphone-forbrug.”
Jeremy Geng forsætter: ”Teknologi og produktkvalitet har altid været kernen i OPPO. Vi har igennem mange år særligt investeret i kamerateknologi til smartphones og opbygget en stærk position på området. Find X9 Ultra-modellen har allerede fået en meget tilfredsstillende modtagelse i Norden med fremragende anmeldelser fra førende medier, hvor særligt kameraoplevelsen har modtaget stor anerkendelse. Det giver os stor tro på den værdi, OPPO kan bringe de nordiske forbrugere.”
Gennem partnerskabet med Elkjøp Nordic styrker OPPO sin position i den nordiske detailhandel med et bredt smartphone-sortiment på tværs af prissegmenter. Det giver de nordiske forbrugere større valgfrihed på Android-markedet. Samtidig understreger det virksomhedens engagement i langsigtet vækst i regionen.




